|
1910
Det hele begyndte i 1910 i byen St. Louis, Missouri i USA. En ung mand ved navn Henry "Hy" Giessenbier og hans venner havde dannet en danseklub "the Herculaneum Dance Club" med det formål at bevare tidens traditionelle dans.
1915 - YMPCA
Fem år senere inspirerede oberst H.N. Morgan - en prominent St. Louis borger - medlemmerne af klubben til at beskæftige sig med mere samfundsmæssige emner, og Giessenbier samt 32 andre unge mænd startede derfor den 13. oktober 1915 foreningen "the Young Mens Progressive Civic Assosiation (YMPCA). I løbet af blot 5 måneder var foreningen med succes vokset til et medlemstal på 750.
1916 - Junior Citizens
I 1916 - altså året efter - ændrede foreningen navn til "Junior Citizens". Det var krigstid - 1. Verdenskrig -, og som en form for projekt, dannede JC-medlemmerne et såkaldt "L"-kompagni som en del af 138. infanteriregiment. Afdelingens ledende commander var Dwight Davis, som senere fik en ledende administrativ funktion i krigen. Davis huskes dog bedst for at have doneret trofæet til Davis Cup Tennisturneringen.
1918 - St. Louis Junior Chamber of Commerce
I 1918 antog foreningen navnet St. Louis Chamber of Commerce - et navn, som officielt blev til St. Louis Junior Chamber of Commerce. Ordet Junior indikerede ikke, at der fandtes en tilsvarende organisation for seniorer, men havde relation til at det var en organisation for unge mænd.
The United States Junior Chamber of Commerce
Efter 1. Verdenskrig kontaktede Henry Giessenbier andre amerikanske byer med tilsvarende foreninger, og i denne forbindelse etableredes The United States Junior Chamber of Commerce, bestående af 29 afdelinger. Henry Giessenbier blev valgt som foreningens første president.
1923 - første ikke amerikanske afdeling
Internationalt kom der skred i sagerne i 1923, hvor Winnipeg Board of Trade blev den første ikke amerikanske afdeling, og i 1928 var ideen om den internationale organisation nået til Storbrittanien.
1932 - det store springbræt
De olympiske lege i Los Angeles i 1932 var det store springbræt. Under legene kontaktede United States Junior Chamber 42 nationer med forslag og ideoplæg omkring udvikling af en international/global organisation - International Executive Counsil of Junior Chambers of Commerce, og med 26 landes positive feedback var dannelsen en realitet. Der gik imidlertid blot 3 år, inden denne konstruktion led skibbrud, men idégrundlaget var på plads, og i 1940 havde U.S. Junior Chamber udviklet et program til fælles udvikling af Central- og Sydamerika. Resultatet af dette initiativ blev, at organisationen blev etableret i Mexico City, Guatemala City, El Salvador, Honduras, Nicaragua, Costa Rica og Panama i 1943.
1944 - Junior Chamber International stiftes
Jaycees International var nu på vej til at blive en realitet, og i 1944 fandt den første internationale konference - Inter-America Conference sted - i Mexico City. Konferencen valgte den mexicanske delegat Raul Garcia Vidal som første præsident. Landene, som ved denne lejlighed stiftede Junior Chamber International var: Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras, Mexico, Nicaragua, Panama og USA.
1946 - første verdenskongres
2 år efter - i februar 1946 - holdte Junior Chamber International sin første verdenskongres i Panama City. Der var 44 delegater, som repræsenterede 16 lande, og på kongressen blev der udviklet et foreløbigt koncept for JCI , ligesom man valgte vort nuværende logo og - slettede betegnelsen "commerce" fra organisationens navn. Ny verdenspresident blev Panamas Erasmo Chambonnet, som kunne glæde sig over, at organisationen nu også blev suppleret med Australien og Canada.
På verdenskongressen i 1947 - i Dallas, Texas - blev det foreløbige grundlag så endelig vedtaget, og Junior Chamber International var en realitet.
I 1948 blev The Creed adopteret af organisationen
I 1952 etablerede man et fast sekretariat
I 1952 oprettede man Senatorfunktionen
I 1954 lavede man et internationalt tidsskrift JCI WORLD
(som siden 1984 har heddet LEADER)
1957 - JCI etableres i København
Som led i sit ekspansionsarbejde søgte Junior Chamber International også at interessere yngre danske erhvervsfolk for Junior Chamber tanken, og i 1957 samledes i København en gruppe interesserede, som stiftede det første afdeling i Danmark - Junior Chamber København. Kort efter etableredes også Junior Chamber Horsens.
1959 - Junior Chamber Danmark opstår
I 1959 blev Landsorganisationen Junior Chamber Danmark så til på opfordring af Junior Chamber International og med de 2 førnævnte afdelinger som medlemmer.
Udviklingen siden da
I de efterfølgende snart 45 år er over 100 afdelinger blevet oprettet, og enkelte har måttet lukke igen. Bestemmende for etableringen af nye lokale afdelinger i Danmark har været ønsket om en landsdækning, således at enhver ung mand eller kvinde, som opfylder betingelserne for medlemsskab, har mulighed for at blive medlem i et lokalt afdeling, uanset hvor i landet man er bosat.
JCI i dag
Der foregår stadig et bevidst arbejde for at etablere afdelinger i byer og områder i Danmark, hvor det skønnes muligt under hensyntagen til byens eller områdets størrelse og erhvervsmæssige dækning. Medlemstallet er knap 1.500 medlemmer fordelt på godt 60 afdelinger.
JCI overbevisningen
Vi tror:
- at tro giver mening og formål med livet,
- at menneskets fællesskab overgår nationers suverænitet,
- at økonomisk retfærdighed bedst opnås af frie mennesker gennem frit initiativ
- at regering bør være af love frem for af mennesker,
- at jordens store rigdomme ligger i menneskers personlighed,
- og at livets bedste arbejde er at tjene menneskeheden.
|