Muligheder er der masser af - for det er kun dig selv der sætter grænser.
Enhver afdeling i JCI har sine faste komiteer, der skal til for at det hele løber rundt. Det er for eksempel mødekomiteen (der arrangerer de månedlige møder), MEC komiteen (der håndterer gæstehenvendelser og optagelser), redaktionen der holder styr på afdelingsblad og website, bestyrelsen, IND komiteen (der sørger for at de enkelte medlemmer får den personlige udvikling og de kursus udbud de ønsker), samt INT (der står for international. Det er f.eks. koordingering af afdelingens deltagelse på internationale kongresser, samt vores årlige twinning event med JCI London, JCI Paris m.fl.)
Derudover er der altid en række kursustilbud der indholdsmæssigt og geografisk igen afhænger af medlemmernes ønsker.
Nogle af de faste JCI kurser er bl.a. "JCI Presenter" hvor du lærer præsentationsteknik, "JCI Trainer" hvor du lærer at blive en god træner/instruktør, "JCI Designer" hvor du lærer at designe dine egne kurser, "Er du værd at følge?" er et weekendskursus i lederskab osv. osv.
Endelig kører der altid projekter af forskellig slags. Da projekterne opstår på et eller flere medlemmers initiativ, veksler udbuddet af muligheder hele tiden.
Tidligere kendte JCI projekter på nationalt plan:
- Randers Regnskov
- Hillerød Kræmmermarked
- Skøjtebanen i Nykøbing Falster
- Nyt Netværk (mentorordning/jobsøgningshjælp til nydanskere)
- Klimakuglen
- NothingButNets
- Verdenskongres 2003 i København |