JCI København er en frivillig netværksorganisation

JCI som netværk henvender sig til dig, der søger personlig og faglig udvikling samt inspirerende relationer til ligesindede med samme drive. Du kan få noget ud af JCI, hvis du er interesseret i at investere din tid og passion i netværket og nogle af de forskellige projekter, vi laver., deltager i træninger og uddannelsesforløb der er i JCI.

Vi har månedlige netværksmøder, som typisk består af networking og et foredrag, en workshop eller et virksomhedsindlæg. Det kan også være et besøg hos en af byens mange spændende virksomheder, organisationer eller offentlige institutioner.

Vi anbefaler som minimum, at du afsætter én aften om måneden til netværksmøderne – men vil du virkelig sætte gang i din personlige og faglige udvikling, kan vi anbefale at deltage i en projekt- eller komitégruppe, eller i et af JCIs forkskellige uddannelsesforløb.

Uddannelse i dit JCI netværk

JCI tilbyder kurser, uddannelse og workshops for alle medlemmer. Emnerne spænder bredt, og omfatter eksempelvis træning i personlig branding, præsentationsteknik, konflikthåndtering, ledelse, kommunikation og coaching.

Som noget nyt i JCI Danmark er der i 2016 desuden oprettet en bestyrelsesuddannelse, hvor du har mulighed for at udvikle dig som bestyrelsesmedlem.

Endelig har du som JCI-medlem mulighed for at tage instruktøruddannelsen, ”JCI Trainer”, hvor du lærer at planlægge og afholde nogle af JCIs kurser og uddannelser. Instruktørddannelsen strækker sig over flere moduler og forudsætter min. 25 timers træning.

JCI København er for dig, der søger:

  • personlig og faglig udvikling,
  • motivation og inspiration til din karriere,
  • et inspirerende netværk af engagerede og ambitiøse erhvervsfolk,
  • adgang til et veletableret og internationalt anerkendt netværk,
  • et forum, hvor du kan anvende din energi og dit drive i spændende projekter, som gør en forskel, og
  • værktøjer til realisering af dine individuelle potentialer

Som medlem har du rigtig mange muligheder, og det ene udelukker sjældent det andet. Det er imidlertid vigtigt både for dig og JCI, at du prioriterer dine ønsker og muligheder, så du får det bedst mulige udbytte af dit medlemskab.

Man kan ikke overkomme alting på én gang, men JCI er mulighedernes holdeplads…