JCI er 100% baseret på frivilligt arbejde, så kvaliteten af vores projekter og aktiviteter er helt afhængig af medlemmernes indsats.

Som medlem deltager man aktivt i en eller flere projektgrupper. Nogle er med til at tage imod og indsluse nye medlemmer, nogle står for at arrangere de månedlige afdelingsmøder og andre deltager i et eller flere af vores projekter.

Du kan se eksempler på nogle af vores projekter her:

Mentor Match Mentee

Mentor Match Mentee (MmM) giver JCI medlemmer øst for Storebælt mulighed for at gennemgå den ultimative personlige og professionelle udvikling gennem et succesfuldt mentorprogram. Mentorprogrammet bygger bro mellem JCI og erhvervslivets ledere, og som del af projektgruppen gør man ikke kun en forskel for sig selv, men også for mentorerne og de motiverede JCI medlemmer, der giver sig den gave at deltage i programmet. Læs mere om en af de tidligere mentorer Michael Kaa Andersen her og her..

Superhelt for en dag

Red Barnet og JCI København har samarbejder om Kreativ Aktivitetsdag med formålet at skabe positive oplevelser blandt de udsatte børn og deres familier!

Læs mere om Superhelt for en dag

Årets Unge Erhvervsleder

I JCI kårer vi hvert år en leder under 40 år, der gør en positiv forskel for sin virksomhed, sine medarbejdere og sig selv. Det er en hyldest til en leder, der stadig er på vej op af karrierestigen, og som vi kan blive inspireret af.

Tidligere udnævnt som årets unge erhvervsleder i København og gået videre til den nationale finale er blandt andet:

  • 2014: Ulrik Bo Larsen, direktør og stifter af Falcon Social ApS
  • 2013: Mikkel Borg Bjergsø, ejer, direktør og stifter af bryggeriet Mikkeller
  • 2012: Jacob Eberholst, chef for Ungdom i Københavns Kommune
  • 2011: Jesper Grønbæk, cloud Sales Manager hos Microsoft

Erhvervspartnerskaber

Med dette projekt har vi lavet et tilbud til virksomheder, der sætter personlig og professionel udvikling for deres medarbejdere højt på agendaen. Vi laver specielle pakker for virksomhederne, der giver dem mulighed for at udvælge en gruppe medarbejdere, der får tilbudt et JCI medlemskab som supplement til deres ansættelsespakke.

Community

En del af visionen for JCI er at bidrage til samfundet og gøre en positiv forskel. JCI samarbejder på internationalt plan med FN om udryddelsen af malaria i Afrika. I JCI København støtter vi op om denne vision og arbejder for at skabe lokal opmærksomhed om malariabekæmpelsen i Afrika. I forbindelse med World Malaria Day deltog afdelingen aktivt i den nationale kampagne og samlede penge ind til malariamyggenet.