Om JCI København






Dit medlemskab
JCI København er for dig, som ønsker at bidrage til din egen og andres udvikling. I modsætning til alverdens andre netværk og kurser, så er det op til dig selv at definere, hvad du vil have ud af JCI. Jo flere muligheder, du benytter og prøver kræfter med, desto mere får du ud af dit medlemskab. Du kan læse mere om mulighederne i JCI nedenfor.
Et års medlemskab af JCI København koster 5.695 kr. (betales halvårligt), og dækker deltagelse i 11 afdelingsmøder inkl. forplejning og giver adgang til JCIs lokale, nationale og internationale netværk.
Ønsker du at få tips til hvordan du kan få din arbejdsgiver til at betale for dit medlemskab, så kan du læse mere under “For virksomheder”.
Det kan du med JCI København
Tag lederskab
Du kan vælge at påtage dig ledelsesposter på lokalt, nationalt eller internationalt niveau. JCI tilbyder en unik kombination af træning, netværk, sparring og praktisk “learning by doing”, som giver dig de bedste betingelser for at udvikle dine lederegenskaber.
Skab projekter
Prøv kræfter med projektledelsens mange facetter: alt fra kreative skabelsesprocesser til endelig eksekvering. En helt central del af JCI’s DNA er, at vi udvikler og afholder events og projekter, der gør en forskel og skaber nye muligheder.
Bliv træner og facilitator
Bliv bedre, klogere og mere sikker i dine præsentationsteknikker, i forandringsledelse og til at sælge. JCI tilbyder løbende træninger og workshops til vores medlemmer, hvor du har mulighed at blive klædt på til at facilitere læringsmuligheder for andre og gennemføre træninger.
Netværk lokalt, nationalt & internationalt
Bliv en del af et netværk af unge mennesker med en bred faglig baggrund i det offentlige og private erhvervsliv. JCI’s netværk strækker sig lokalt, nationalt og internationalt. I JCI har du muligheden for at møde og være en del af netværket på tværs af landgrænserne.
Lav bestyrelsesarbejde
I JCI kan du deltage i bestyrelsesarbejde på lokalt, nationalt og internationalt plan. Du får muligheden for at bidrage til udtænkning af strategi, holde styr på indtægter og udgifter, håndtere det administrative og alt det andet, som er en del af professionelt bestyrelsesarbejde.
Styrk din kommunikative evner
Hos JCI vil du også stifte bekendtskab med vores to traditionsrige konkurrencer indenfor henholdsvis præsentationsteknik og argumentationsteknik.
“Den Gyldne Mikrofon” lærer dig at holde en præsentation med alt fra struktur i din tale, brug af hjælpemidler og kropssprog. Du vil kunne holde præsentationer som virkelig overbeviser dit publikum.
I “Snak Så De’Batter” får du muligheden for sammen med dit hold at teste argumentationsteknikker når I dyster mod modstanderholdet, som vil udfordre jeres strategi og tvinge jer til at tænke og handle hurtigt.
& meget mere...
Der opstår hele tiden nye muligheder og ideer i JCI. Det er styrken ved at være medlemsdrevet. Det er kun vores egen fantasi og drivkraft som sætter grænserne.
Historien bag ...
Junior Chamber International
Junior Chamber International (JCI) er en international, verdensomspændende organisation for unge ledere og iværksættere, dannet i 1944. JCI har omkring en kvart million medlemmer fordelt på over 6.000 afdelinger i over 100 lande og territorier. De to første danske afdelinger blev dannet i 1957 og landsorganisationen Junior Chamber Danmark (eller JCI Danmark) blev stiftet i 1959. JCI har haft medlemmer blandt tidligere amerikanske præsidenter: Bill Clinton, Ronald Reagan, Gerald Ford, Richard M. Nixon og John F. Kennedy
JCI er en global organisation, som på tværs af de nationale organisationer deler den samme mission: To provide leadership development opportunities that empower young people to create positive change[3].
Organisationens medlemmer er mellem 18 og 40 år, som afprøver lederegenskaber i praksis, udvikler opmærksomhed på og accept af ansvaret ved at være samfundsborger samt deltager i internationalt samarbejde for at fremme forståelsen landene imellem.
JCI’s vision er: To be the foremost global network of young leaders
JCI København
JCI København blev stiftet i 1957 og er Danmarks første og samtidig ældste afdeling. I 1960-80’erne tog JCI København fart og blev et anerkendt netværk for unge erhvervsfolk, politikere og ledere – det har vi været lige siden.
Blandt de store danske personligheder som har haft deres gang i JCI København, kan Poul Schlüter nævnes. Han var desuden med til at stifte JCI Danmark og var også den første National President i JCI Danmark. I 2003 dannede København rammerne for JCI World Congress, hvor bl.a. Anders Fogh Rasmussen indtog scenen og talte til det internationale publikum.
Blandt andre prominente medlemmer kan Folketingspolitiker for Det Konservative Folkeparti Helle Bonnesen.