Ledelse på højt plan  

I forbindelse med den nationale JCI-dag d. 7. maj markerede JCI København Junior Chamber Internationals 100 års jubilæum med at arrangement på Børsen. Vi gik tilbage til rødderne, hvor JCI København havde fast tilhørssted på Børsen, og erhvervslivet og/eller politikere blev inviteret ind som oplægsholdere for at udvikle og inspirere medlemmerne.

Arrangementet blev afholdt under titlen ”Ledelse på højt plan”, og i den forbindelse kom Mads Ryder som aftenens hovedtaler. Mads Ryder er en velrenommeret leder med fortid i Lego-koncernen, og i dag er han CEO i IC Group. Han er desuden tidligere JCI-medlem (JCI Vejle).

Aftenen bød også på et oplæg fra Dansk Erhverv ved Jesper Juul-Jensen. Han fortalte om værdien ved at netværke. Derudover var der inspirerende historiefortællinger bl.a. om JCIs opstart i Danmark og København samt de første store internationale projekter, som afdelingen har stået bag.

 

Børsen

Billeder fra d. 7. maj, hvor temaet var “Ledelse på højt plan”

Billeder fra sidste år, hvor temaet var om Arbejdsglæde